Er du en lænket elefant?

Elefant i lænker
Elefanten. En 5 ton tung armeret kampvogn, der hiver mellemstore træer op ved roden og buldrer gennem alle forhindringer på dens vej gennem junglen. Hvordan kan en tynd lænke, bundet til en lille træpæl i jorden, holde dette majestætiske væsen fast?

Indbildte begrænsninger

Svaret er, at det kan den ikke. Det er en psykologisk lænke, der holder elefanten fast. Copywriter og reklamemand Joseph Sugarman kalder dette fænomen for antagede begrænsninger (assumed constraints). 

Lad mig forklare:

Elefanten har kendt til lænken fra spæd. Ganske som den bagende sol, den lune brise og det kølende mudder, har lænken været en del af den lille elefants hverdag. Den lille elefant har uden tvivl prøvet at slippe fri af lænken. Den har kæmpet med lænken dag og nat, ind til den til sidst har indset, at det eneste der kommer ud af at kæmpe med lænken, er gnavesår og udmattelse. Så nu kæmper den ikke mere. 

Det er ikke længere lænken, der holder elefanten fast. Det er antagelsen om, at lænken ikke kan brydes. Antagelsen om, at alle forsøg på at bryde fri, igen kun vil føre til smerte og udmattelse. 

Okay, det var en umådelig trist måde at starte en artikel om kreativ problemløsning på – men siden du stadig er her, så lad os prøve at kigge lidt på, hvordan du kan hjælpe din indre babyelefant med at bryde de lænker, der holder dig fast i hverdagen.

Vanetænkning i hverdagen

Det samme princip gør sig nemlig gældende for os mennesker.  Af skade bliver man klog, siger vi. Vi trækker på erfaring, vaner og fastlagte tankemønstre. Det er i mange henseender en rigtig god ting. Det sparer værdifuld tid hver dag, fordi vi allerede ved, hvad der skal ske. 

Lad os tage en tur i Rema 1000. Jeg ved på forhånd en hel række ting om, hvordan det er at handle i et supermarked, og hvordan jeg skal opføre mig:
Jeg ved, at jeg skal have en kurv med rundt i butikken, så jeg kan have alle mine varer. Jeg ved, at varerne er grupperet, så jeg grupperer min indkøbsliste derefter. Jeg ved, at jeg skal lægge varerne på båndet, når det bliver min tur. Jeg ved, at jeg skal stå klar med betalingen, når varerne er kørt over båndet. Og jeg ved, at jeg skal skynde mig at pakke mine varer ned, så den næste i rækken kan komme til. Ud i bilen, hjem, pak varerne ud.
Pragtfuldt, effektivt!

Vi kender alle trin, vi kender vores egen rolle, og vi kan forudse, hvordan alle andre agerer – det kan vi li’! Og det kan vores hjerner også godt. Hjernen elsker at køre på autopilot. Det er trygt og sikkert. 

Vanetænkning og fastlagte sociale adfærdsmønstre hjælper os altså med at komme trygt, sikkert og effektivt igennem dagligdagen. Men vanetænkning og fastlagte sociale adfærdsmønstre er også vores lænker – de er hensigtsmæssige værktøjer, når vi skal handle ind, men begrænser os i andre situationer. For eksempel når vi bliver stillet over for et ukendt problem.

Sådan bryder du med vanetænkningen

Når vi bliver stillet over for en udfordring, forsøger vi uvilkårligt at løse situationen ved hjælp af vores erfaring – hvordan har jeg tidligere løst lignende problemer? 

Ved at trække på erfaring, er vi i stand til at overskue komplekse problemstillinger og komme hurtigt frem til en brugbar løsning. Men i mange tilfælde kommer vi frem til en variation over den samme løsning. Vi bevæger os inden for lænkens rækkevidde, rundt og rundt i ring.

Så hvordan bryder vi lænken?

Det gør vi ved at tvinge hjernen til at pakke erfaringer væk for en stund, og angribe problemet fra en ny vinkel. Det er i sig selv en ubrugelig kliché, jeg ved det.

Derfor får du sidst i artiklen – helt gratis – en praktisk øvelse, der vil hjælpe dig med at tænke ud af boksen. (En kliché kommer åbenbart sjældent alene …) 

Før du får øvelsen, vil jeg dog lige ridse et eksempel op fra min egen hverdag:

Om at sælge en cykel

Jeg har i forbindelse med mit arbejde som tekstforfatter fået til opgave at skrive en salgstekst om en cykel. Jeg har tidligere skrevet salgstekster – den del kører på erfaringen. Men nu er det en tekst om cykler, så hvad ved jeg om dem?

Jeg ved, hvordan cykler (grundlæggende) fungerer. Jeg ved, at cyklen er et populært transportmiddel i Danmark. Jeg ved, hvad cykler koster. Jeg ved, hvor jeg kan købe en cykel. Jeg ved, at en stor del af de fatale trafikuheld involverer cykler. Jeg ved, at motionscyklister giver udfordringer på landevejene hvert år mellem marts og oktober. Alle disse ting ved jeg allerede om cykler. Jeg har cyklet siden jeg var 4-5 år gammel, jeg kender alt til det.

Det er oplagt at trække på erfaringen, kigge på andre cykelhandleres beskrivelser, og skrive en tekst om netop denne cykels fortræffeligheder. “Skridsikre pedaler, 7 robuste indvendige gear, punkterfri dæk, rustfrit stel og jeg-skal-gi’-dig-skal-jeg”. 

Job done, faktura udsendt, klingende mønt i kasseapparatet.

Men nu lovede jeg jo at give dig et værktøj til at angribe problemstillinger fra nye vinkler. Så hvordan tvinger jeg mig selv til at tænke på cyklen – et begreb vi alle kender i et eller andet omfang – på en ny måde?

Lateral tænkning – sæt hjernen i arbejde

Potteplante, bondemand, medfølelse. 

3 tilfældige ord/begreber, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. De har heller ikke noget med vores cykel at gøre. Det er helt fint. Det er faktisk meningen. Ordene her i artiklen har jeg lånt fra Joseph Sugarman’s “Copywriting Handbook”, men det kan være hvilke som helst ord. 3 tilfældige nedslag i en ordbog, en kogebog eller en helt anden bog.

For at tvinge hjernen ud af sin komfortzone, må vi tage drastiske metoder i brug.

Lad os hoppe tilbage til cykel-eksemplet:
Vi kender cyklen, vi ved, hvad den kan, og den har ikke nogen tekniske specifikationer eller special features, der adskiller den fra mængden. Det er bare en cykel.

Vi skal altså virkelig tvinge hjernen til at arbejde, og det gør vi, ved at sætte cyklen ind i en kontekst, vi ikke normalt forbinder med vores emne. Edward de Bono kaldte denne proces at tænke lateralt. Den grundlæggende idé bag lateral tænkning er, at vi ved at tænke rundt om problemet, vil komme frem til andre og mere kreative løsningsforslag, end ved at fokusere på at løse problemet. 

Rent praktisk kan du selv gøre det ved at digte en historie, der indeholder de tre tilfældige ord (potteplante, bondemand og medfølelse), og relatere historien til dit problem-emne – i dette tilfælde cykel

Du kan skrive historien ned, hvis du evner at skrive i flow – bare lade bogstaverne flyde, uden at tænke på stavefejl og tegnsætning. Jeg øver mig selv i den disciplin, men ind til videre beholder jeg historien inde i mit hovede hele vejen.

Det bliver en åndssvag historie. Det gør ikke noget. Målet med øvelsen er at sætte hjernen i arbejde. Og den arbejder på højtryk, fra det øjeblik du sætter den i gang med at relatere emner, som ikke “hører sammen”.

Udnyt hjernens kapacitet

Det kan være svært at digte historier i starten. Det er heller ikke sikkert, at du vil få noget håndgribeligt ud af øvelsen de første mange gange. Du kommer uden tvivl til at sidde og svede over din problemstilling, og tænke, at øvelsen er ubrugelig, og at den ikke hjælper dig med at løse dit problem. 

Men husk på, at du øver din hjerne i at tænke anderledes. For at gøre det, skal den nedbryde dele af de systemer, du har opbygget gennem hele dit liv – det må godt tage lidt tid.

Uanset hvornår du begynder at opnå håndgribelige resultater i forbindelse med problemløsning, kan du glæde dig over, at du nu udnytter mere af hjernens kapacitet. Du er faktisk allerede begyndt. Mens du har læst disse sidste linjer, har din hjerne nemlig arbejdet på en historie om en medfølende bondemand på en cykel med en potteplante – har den ikke?

Del dette indlæg

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email
Elefant i lænker

Er du en lænket elefant?

Elefanten. En 5 ton tung armeret kampvogn, der hiver mellemstore træer op ved roden og buldrer gennem alle forhindringer på dens vej gennem junglen. Hvordan kan en tynd lænke, bundet til en lille træpæl i jorden, holde dette majestætiske væsen fast?

Læs mere »
seo søgemaskiner

Vi er nødt til at tale om SEO

SEO er det hotteste inden for digital markedsføring lige nu – alle kender de tre bogstaver, og alle vil have det.
Men ved du egentlig, hvad du køber? Og kan man overhovedet sælge SEO som en særskilt service? Læs med her, og lær mere om, hvordan du skiller skidt fra kanel i SEO-universet.

Læs mere »
Scroll to Top